OVERTØJSGUIDE

Glæden er stor, når dit barn ubekymret klatrer rundt på legepladsen, ruller sig i sneen eller hopper i vandpytterne. Med MINI A TURE overtøj kan du med god samvittighed sende dit barn afsted i alt slags vejr. Du får et unikt design kombineret med høj kvalitet, der lever op til alle tekniske kvalitetskrav, og samtidig er behageligt for dit barn at have på.

Her kan du læse vores guide til MINI A TURE overtøj og de tekniske egenskaber. Du kan også læse om de specifikke egenskaber for det enkelte produkt ved at søge på produktet her på shoppen.

 

GENERELT – DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ

AF OG PÅ I løbet af sæsonen kommer overtøjet af og på mange gange og det er derfor vigtigt, at det er nemt for dig og de små tumlinger af få tøjet af og på. Dette gælder også de større børn, der selv hurtigt skal kunne få jakken eller flyverdragten på for at komme med ud i børnehaven eller i skolegården. Dette har vi selvfølgelig tænkt ind i alt overtøjet.

 

SIKKERHED Sikkerhed er i højsædet når vi hos MINI A TURE laver overtøj, derfor er hætterne aftagelige med trykknapper, hvis barnet skulle hænge fast, og der er ikke løsthængende snore. Om vinteren især bliver det hurtigt mørkt og det er vigtigt, at børnene er synlige når de er ude. Der findes mange forskellige reflekser, hos MINI A TURE bruger vi reflekser, der er 70 lux. Det betyder, at de kan ses på over 300 meters afstand. Vores logomærker i siden og bagpå er reflekser og på jakker og flyverdragter findes MINI A TUREs signatur stjernerefleks i en af forlommerne.

 

VANDTÆTHED Det giver sig selv, at det er vigtigt, at især vinterovertøj er vandtæt. Vandtæthed (WP) angives ved vandsøjletryk. Et vandsøjletryk på 10.000 mm betyder, at tøjet kan modstå et utrolig hårdt vandtryk.  Alle vinterjakker, vinterflyverdragter og overtræksbukser fra MINI A TURE har et WP på 10.000 mm, som er udnævnt til at være bedst. Efter fem vaske er vinterovertøjet stadig på hele WP 8.000 mm. (sammenlignet med, at WP 5.000 er nok til at holde dit barn tørt). På sommerjakker/overgangsjakker og -dragter er WP hele 8000 mm.

 

VANDTÆTTE / TAPEDE SØMME Det er ikke nok, at materialet er vandtæt, syningerne er også nødt til at være det for at holde barnet tørt. At en søm er tapet betyder, at der bag på syningen er påsat en vandtæt tape, der forhindrer vandet i at trænge igennem. Alt teknisk overtøj fra MINI A TURE har tapede sømme, og tilmed særligt bløde tapeninger, der gør, at overtøjet ikke bliver slidt netop her.

 

ÅNDBARHED Når børn tumler og leger udenfor bliver de ofte varme, og det er derfor vigtigt, at denne varme og fugt kan transporteres væk så barnet ikke bliver koldt og derved forkølet. Åndbarhed måles i antal gram vand, der kan slippe gennem en kvadratmeter stof på 24 timer (mvp eller g/m2/24h). MINI A TUREs sammensætning af materialer og behandlingen heraf gør, at overtøjet er behageligt at lege i og er yderst åndbart. Det tekniske overtøj har en åndbarhed på hele 8.000 mvp.

 

SLIDSTYRKE Hos MINI A TURE designer vi overtøj med den filosofi, at det skal kunne holde flere sæsoner. Vores overtøj er testet vha. den anerkendte Martinedale-metode, og kan derved klare mange timers udendørsleg. Jakker, overtræksbukser og flyverdragter har en høj slidstyrke på 50.000 rubs.

 

PELS Størstedelen af vores tekniske vinterjakker og vinterflyverdragter fås både med og uden pels, som nemt tages af og på med lynlås i hætten. Alt pels, der bruges hos MINI A TURE stammer fra finske vaskebjørne. De bliver skudt i deres naturlige omgivelser for at regulere bestanden af denne art, så de fortsat kan leve i harmoni med andre dyrearter i området. De bliver derfor ikke skudt fordi vi bruger dem til pels. Dette kaldes Wildlife Preservation Certification. Vi kan ligeledes spore, hver enkelt pels vi bruger. Det er en meget vigtig faktor for MINI A TURE at bevare et globalt miljø, hvor man behandler dyr etisk korrekt og humant. MINI A TURE har NAFA certifikat (Wildlife certification on fur).

 

FOR & ISOLERING Hos MINI A TURE bruger vi på vinterovertøjet dobbelt cut polarfleece til for på kropsdelen, som er et meget blødt materiale, der har en varmeisolerende effekt og er robust og holdbart. På grund af fremstillingsmetoden piler (fnuldrer) fleecen ikke. I bukser, ben og ærmer bruges quiltet 210T lining, som er et meget holbart polyester for. For at holde barnet varmt, fores vinterovertøjet med thermolite, som er et let materiale med høj varmeisolering, som samtidig er åndbart og leder fugt fra kroppen væk. Vores sommerjakker/overgangsjakker har 210T polyesterfor.

 

DUN Dun er et dejligt blødt og let naturmateriale. Vores dun er lavet af 80% dun og 20% små fjer. Jo højere antal dun, desto bedre isoleringsevne. Vi har både en dunjakke til sommer og en til vinter, hvor vi har ekstra dun i så den er ekstra varm.

 

INGEN SKADELIGE STOFFER MINI A TUREs overtøjskollektion indeholder INGEN skadelige stoffer ej heller perfluorerede stoffer. I vores tekniske overtøj benytter vi en coating på undersiden, der gør materialet vand- og vindtæt samtidig med, at det er åndbart. Overfladen får en unik varmebehandling, der gør materialet smudsafvisende. Du kan derfor trygt give dit barn overtøj på fra MINI A TURE.

 EGENSKABER VED TEKNISK OVERTØJ

TEKNISKE JAKKER MINI A TUREs tekniske jakker er skabt til, at barnet kan opholde sig udenfor i timevis uanset vind og vejr. Jakkerne er uanset model lavet så de er nemme for barnet at få af og på. Materialerne er dejlig lette og den justerbare pasform, på mange af jakkerne gør, at jakken kan tilpasses netop dit barn, så det ubesværet kan udfolde sig. Vores vinterjakker holder barnet varmt og tørt trods lave temperaturer og vores sommerjakker, der også fungerer i foråret og efteråret modstår ligeledes vind og vand, med en lille trøje under afhængig af vejret. Kombiner vinterjakkerne med vores vinterovertræksbukser og forår-/efterårsjakkerne med bukserne hertil, som derved bliver en god erstatning til det klassiske termosæt, der samtidig er vandtæt og åndbart (som termotøj ikke er).

  • Åndbarhed: 8.000 mvp
  • Vandsøjletryk (WP): vinterjakker 10.000 mm / sommerjakker 8000 mm
  • Slidstyrke: 50.000 rubs
  • Oeko tex certificeret
  • BSCI certificeret fabrik
  • Tapede sømme
  • YKK lynlåse
  • Reflekser: 70 lux
  • Aftagelig hætte (undtagen anorakkerne Wen og Vito)
  • Stjernerefleks i forlomme
  • Indvendig navnelabel
  • Inder cuff (ribkant) ved ærmeåbning, særligt udviklet med double stretch, som slutter til og varmer men ikke føles våd

Ekstra egenskaber for vinterjakker:

  • Dobbelt cut polarfleecefor
  • Thermolite isolering
  • D-ring til at fastgøre MINI A TURE handsker

 

OVERTRÆKSBUKSER I MINI A TUREs vinterkollektion har vi overtræksbukser til piger, drenge og unisex, som kommer i et væld af farver, der matcher sæsonens vinterjakker. Wilas er en basic overtræksbuks og Witte en overtræksbuks/skibuks med flere tekniske funktioner. Til sommer-/overgangsjakkerne har vi ligeledes matchende vind- og vandtætte overtræksbukser.

  • Åndbarhed: 8.000 mvp
  • Vandsøjletryk (WP): vinterovertræksbukser 10.000 mm / overgangsbukser 8.000 mm 
  • Slidstyrke: 50.000 rubs
  • Oeko tex certificeret
  • BSCI certificeret fabrik
  • Tapede sømme
  • Reflekser: 70 lux
  • 210T polyesterfor
  • Justerbare, aftagelige fodstropper
  • Justerbare, aftagelige seler
  • Indvendig navnelabel 

Ekstra egenskaber for vinterovertræksbukser:

  • Thermolite isolering

  

FLYVERDRAGTER I MINI A TUREs vinterkollektion har vi flyverdragter til piger, drenge og unisex, som fås både med og uden pels. Til de mindste har vi modellen Wisti, som har to lynlåse så den er nem at få af og på, og til de større har vi modellen Wanni. Flyverdragtens mange tekniske egenskaber gør, at barnet kan holde sig varm i timevis i det kolde vintervejr. Til de mindste har vi også modellen Wisto, som er en overgangsdragt til foråret og efteråret, denne har også to lynlåse. Overgangsdragten er en god erstatning for det klassiske termotøj, da den tilmed er vandtæt samtidig med, at den er åndbar. Alle dragter er udstyret med ekstra forstærkninger på særligt udsatte steder.

  • Åndbarhed: 8.000 mvp
  • Vandsøjletryk (WP): vinterflyverdragter 10.000 mm / overgangsdragter 8.000 mm
  • Slidstyrke: 50.000 rubs
  • Oeko tex certificeret
  • BSCI certificeret fabrik
  • Tapede sømme
  • YKK lynlåse
  • Reflekser: 70 lux
  • Justerbare fodstropper
  • Aftagelig hætte
  • Stjernerefleks i forlomme
  • Justerbar talje
  • Indvendig navnelabel

Ekstra egenskaber for vinterflyverdragter:

  • Dobbelt cut polarfleecefor
  • Thermolite isolering
  • Inder cuff (ribkant) ved ærmeåbning, særligt udviklet med double stretch, som slutter til og varmer men ikke føles våd, samt ved anklen
  • D-ring til at fastgøre MINI A TURE handsker

 

REGNTØJ MINI A TUREs regntøj sælges enkeltvis så du selv kan sammensætte dit eget sæt med netop den regnjakke og de regnbukser som du synes passer bedst. Til de mindste fås regnbukser med seler og til de større børn fås regnbukserne også uden seler men med justerbar talje. Til de mindre børn fås også en regndragt, så de trygt kan tumle rundt i regnen uden at skille på midten og blive våde. Basic regntøjet fås både med og uden polar fleecefor.

  • Vandsøjletryk (WP): 5.000 mm 
  • PU
  • Oeko tex certificeret
  • BSCI certificeret fabrik
  • Aftagelig hætte i jakker og dragter
  • Justerbare fodstropper i bukser og dragter
  • Håndtegnet print af vores grafiske designer

 

DUN Vi har både en dunjakke til sommer og en til vinter, hvor vi har ekstra dun i, så den er ekstra varm. Vores dunjakker er yderst lette og kan med fordel bruges under andre jakker for ekstra varme. I dun laver vi også en kørepose, hvor der kan lynes op til ben, så babyen nemt kan sættes direkte i autostol eller barnevognssele.

  • Ydermateriale: 100% nylon (duntæt)
  • BSCI certificeret fabrik
  • 100% nylon for
  • YKK lynlås

 

FLEECE MINI A TUREs fleecejakker laves både til piger og til drenge i en særlig blød teddyfleece. Fleecetrøjerne er gode til de kølige sommeraftener, som ekstra for under en jakke eller til en køretur i bilen så barnet kan spændes ordentlig fast i autostolen. Til de mindste har vi vores klassiske bløde fleecedragt.

  • Teddyfleece 100% polyester